EU-Kommissionens næstformand Frans Timmermans belærte i sidste uge danskerne om menneskelig fysiologi, da han lod dem vide, at det ikke muligt er være halvt gravid. Dette stykke næsten uopnåelige viden tjente som argument for, at Danmark aldrig nogensinde kan få en parallelaftale med EU om et Europol-samarbejde.

Tirsdag, under Europa-Parlamentets samling i Strasbourg, skulle vi parlamentarikere så stemme om en strategisk samarbejdsaftale mellem Europol og Kina. En afstemning om en tilsvarende aftale med Brasilien fandt sted i april, og lande som Colombia, Tyrkiet, Rusland og Ukraine har alle aftaler med Europol i forskellige afskygninger.

Når Timmermans på denne flabede facon bortdømmer Danmark, kan man godt tillade at undre sig over, at EU synligt ikke har det fjerneste imod at etablere Europol-aftaler med tredjelande. Så hvorfor ikke Danmark? Det håber jeg sandelig regeringen udtrykkeligt påpeger over for EU-toppen og danskerne.

Bragt i Ekstra Bladet 6. oktober 2016.


Hjælp os med at hjælpe Danmark 

Giv et bidrag