penge kroner

”Mine børn skal ikke giftes med danskere”. Der er ellers nok at tage af. Hele tyve børn og tre koner, har den 47-årige syriske flygtning Daham Al- Hasan lagt sig til. Men de skal altså ikke giftes med danskere, udtaler han i dag til Ekstra Bladet.

Så meget for den gode vilje. Så meget for integrationen. Daham er vred over, at han ikke kan få sine to andre koner med til landet, men han har valgt at tage den stærkeste af dem med til Danmark. Han er syg og orker ikke at lære dansk. Nu sidder han i Ribe, hvor Esbjerg Kommune skal sørge for bolig til den enorme familie som er på vej, og familiefaderen har på sine børn vegne store forventninger til det danske uddannelsessystem.

Flygtning eller økonomisk migrant, der nøje har udsøgt sit rejsemål? Vælg selv. Under alle omstændigheder er Danmark komplet til grin. Det er ynkeligt at høre politikere tage afstand, når de ikke er villige til at tage det eneste middel i brug: Nemlig et opgør med de konventioner, som tvinger Danmark til at begå langsomt selvmord.

Forældede konventioner

Konventionerne er komplet forældede og tiltænkt en helt anden tid med store kontingenter fordrevne efter de ødelæggende verdenskrige i det 20. århundrede. I dag er situationen en helt anden. I dag åbner konventionerne i realiteten op for flere hundrede millioner mennesker i den tredje verden, som – helt forståeligt – blot ønsker et bedre liv.

Det siger sig selv, at det er vanvid. Det koster masser af penge – alene i børnetilskud kan den syriske mand modtage over 200.000 kroner om året. Læg hertil alle de andre offentlige ydelser, han vil være berettiget til. Daham Al-Hasans børn skal ikke giftes med danskere. Nej, og derfor skal de ikke være i Danmark og det skal deres far heller ikke. De skal opholde sig i nærområderne som hovedparten af flygtninge i Mellemøsten. Det er den eneste realistiske udlændingepolitik. Konventionerne gør os til grin. Det er op til os selv at ændre den tilstand.


Hjælp os med at hjælpe Danmark 

Giv et bidrag