pia kjaersgaard konekampagne scanpix

”Mine børn skal ikke giftes med danskere”. Der er ellers nok at tage af. Hele tyve børn og tre koner, har den 47-årige syriske flygtning Daham Al- Hasan lagt sig til. Men de skal altså ikke giftes med danskere, udtaler han i dag til Ekstra Bladet.


På EU-fronten var denne uge præget af EU-præsident Donald Tusks besøg i Danmark – eller man kunne sige Rigsfællesskabet, idet Tusk også var i Grønland for at bese den hastigt skrumpende indlandsis – men den store nyhed, som i virkeligheden slet ikke var nogen nyhed, var, at Danmark får meget svært ved at få en parallelaftale om Europol forhandlet på plads.

Det er nemlig resultatet af, at danskerne den 3. december sagde nej til at lade retsforbeholdet erstatte af en tilvalgsordning, må vi forstå. Men det er jo ingen nyhed. Så skal det jo være. EU-skeptikerne skal forstå, at enten er man med hele vejen, eller også er man imod. Alle tilhængerne sagde, at det ville blive svært. EU-Kommissionen sagde det samme. Og hvorfor mon? Fordi det skal være svært, og navnlig nu, hvor briterne om godt og vel en måned skal stemme om ”brexit”.

EU og tilhængerne har en klar interesse i at vise befolkningerne, at de skal rette ind til højre, for ellers truer alverdens ulykker dem. De bliver sat uden for det gode fællesskab og isoleret. Men er det et udtryk for virkeligheden? Nej, naturligvis ikke. Det hele er politik, og politik er noget, som mennesker laver. Det betyder også, at hvis der er en politisk vilje, så får Danmark naturligvis den parallelaftale om Europol.

Dansk Folkeparti sagde det før afstemningen den 3. december 2015, og vi gentager det gerne igen: Der er ingen rationel begrundelse for, at Danmark står uden for samarbejdet i Europol, fordi både Danmark OG de øvrige Europol-lande har en fordel i at kunne trække på hinandens registre. Men der er en politisk begrundelse, og den går ud på, at Danmark og andre ”oprørske” befolkninger skal bankes på plads.

Men ærlig talt: Hvor mange skud har EU efterhånden tilbage i bøssen? Hvor mange succeshistorier kan EU notere? De pivåbne grænser? Manglen på handlekraft i forhold til at kontrollere masseindvandringen af migranter? Sikringen af borgernes tryghed i forhold til alvorlige terrorangreb? Har EU på nogen måde kunnet ”levere varen”? Nej, overhovedet ikke. EU har ikke andet at byde på end de sædvanlige trusler. Men det hele er spil for galleriet. Befolkningerne tror ikke på det længere. Sådan var det også, da danskerne skulle stemme om euroen i 2000 - dengang hed det sig også, at Danmark ville havne i en "umulig" situation - men hvordan er det lige gået? Det gik jo alt sammen alligevel.

 

God weekend

Med venlig hilsen
Jørn Dohrmann


Hjælp os med at hjælpe Danmark 

Giv et bidrag