KRIGE:
Hen mod år 2100 forventer FN, at den samlede verdensbefolkning vil være nået op på ni milliarder mennesker. Tilvæksten sker imidlertid ikke i den udviklede del af verden, men i lande der i forvejen er i knæ som samfund.

Et kontinent som Afrika er ekstremt hårdt ramt. Her vil befolkningen ifølge prognoserne vokse fra 1,1 milliarder i 2013 til 4,2 milliarder i år 2100.

Fødevareproduktionen kommer derfor under et gigantisk pres. Samtidig ved vi, at der dagligt bliver taget jord ud af produktion overalt på kloden. Det sker som følge af byernes spredning, klimaforandringer og naturgenopretning. Selvom den "grønne revolution" med pesticider og handelsgødning har givet et øget udbytte de seneste mange årtier, er det således slet ikke nok til at følge med befolkningstilvæksten.

Den ikke-bæredygtige udvikling med mindre produktionsjord vil tværtimod forstærke sig selv, fordi merforbruget af gødning, pesticider og vand - for at øge landbrugsproduktionen - igen vil forstærke klimaforandringerne på kloden og dermed lede til yderligere reduktion af landbrugsarealet. Sådan lyder prognoserne.

Det er derfor op til vores generation at handle her og nu, hvis ikke vi skal ødelægge mulighederne for vores børn og børnebørn.

FN har imidlertid ikke formået at gøre noget, der kan føre til en faldende befolkningstilvækst. For det er der, der skal sættes ind. Hvis ikke befolkningstilvæksten falder, så vil de såkaldte flygtningestrømme, der i virkeligheden er migrationsstrømme, blive ved med at skvulpe ind over udviklede kontinenter som Europa.

Vi magter imidlertid ikke på vores areal at brødføde hele verden. Det bør stå klart for enhver. Når Europa tager imod en promille af immigranterne, så efterlader man jo også blot de resterende i den samme fortvivlende situation.

Det har derfor ikke noget med solidaritet at gøre, når venstrefløjen agiterer for, at vi skal tage endnu flere migranter ind i vore lande. Det er tværtimod usolidarisk, når de ressourcestærke, der har pengene til at rejse ud, kommer ind i varmen i Europa. Selv EU vil i løbet af ganske få årtier blive "græsset ned", og så har vi alle blot mindre af det hele og fået nye interne konflikter som følge af forskellig kultur, værdier og religion. Det er derfor ikke løsningen at lade døren stå på vid gab.

Den farbare vej til at mindske migrationen ud af de ramte lande er handlinger, der vil føre til en faldende befolkningstilvækst. Dét er solidarisk, og det er den eneste bæredygtige løsning.

Sammenhængen mellem befolkningstilvækst, landbrugsproduktion og krige er ikke ukendt, men man må spørge sig selv, hvorfor FN så ikke har taget initiativ til at sætte problemet endnu mere på dagsordenen. Formentlig skyldes det, at problemet er "følsomt". Altså, det er ikke politisk korrekt, at man går ind og påpeger indlysende problemer i de lande, der slet ikke har styr på befolkningseksplosionen.

I de udviklede lande har de seneste godt 100 år lært os, at kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, uddannelse af alle og familieplanlægning har ført til en lav befolkningstilvækst. Disse erfaringer undlader FN/de uudviklede lande at viderebringe og kræve implementeret selvom forskellige EU-ledere har påpeget, at de folkevandringer, der er resultat af dårlig regeringsførelse, vil føre til voldelige konflikter.

I stedet fortsætter FN bevidstløst med at bede om midler til nødhjælp, og det ser for øjeblikket ikke ud til at FN i årene fremover har vilje eller mod til at gøre en indsats på området. Fremtidens krige vil derfor komme til at handle endnu mere om adgangen til landbrugsjord, gødning og ikke mindst vand.

Foto: Flickr/BK


Hjælp os med at hjælpe Danmark 

Giv et bidrag